Kundecase

Effektiv projektøkonomi på VIVE

Udfordring

VIVE blev dannet i forbindelse med en fusion af de to forsknings- og analyseinstitutioner SFI og KORA i 2017. Det skabte et behov for en ny samlet økonomi- og ressourcestyringsmodel samt en fælles understøttende it-platform. 

Løsning

Vi bistod KORA og SFI med at etablere en ny økonomi- og ressourcestyringsmodel baseret på Navision Stats sagsmodul og bidrog til den efterfølgende understøttelse af VIVE i fusionsovergangen.  

Resultat

VIVE fik implementeret den nye it-platform uden væsentlige gener for produktionen og med væsentlige forbedringer til gavn for brugerne. Der blev skabt en fælles brugeroplevelse, og projektet overgik til stabil drift.

Fælles model og IT-platform for økonomi- og ressourcestyring hos VIVE

I 2017 blev VIVE dannet ved en fusion af de to forsknings- og analyseinstitutioner SFI og KORA. Som konsekvens af heraf blev de to økonomi- og ressourcestyringsmodeller sammenlagt og opdateret. Herudover blev der etableret en ny fælles it-platform.

Globeteam (tidligere AMC) bistod KORA og SFI med at etablere en ny økonomi- og ressourcestyringsmodel og efterfølgende understøtte VIVE i fusionsovergangen. Projektet omfattede analyse, design, implementering og idriftsættelse af en økonomi- og ressourcestyringsmodel, baseret på Navision Stats sags- og ressourcemodul med anvendelse af bevillingsstyringsmodulet til systemunderstøttelse af projektbevillinger.

Herudover fik vi udarbejdet en konteringsvejledning, hvori balancekonti anvendes til at skabe et simpelt overblik over projekternes status. Målet var at skabe et effektivt grundlag for den løbende projekt- og bevillingsstyring. Vi har desuden bistået med udarbejdelsen af ledelses- og projektrapporter via LDV.

Kundens udbytte

VIVE fik ensrettet og kvalitetssikret arbejdsgange internt i styringen af projektøkonomi. Herunder fik de rådgivning og bistand til udarbejdelse af processer og arbejdsgange samt hjælp til afklaring af roller, opgaver og ansvar i det projektadministrative område med henblik på at fremme effektivitet, kvalitet og trivsel.

Vi er blevet hjulpet godt igennem to væsentlige projekter. Dels etableringen af en solid økonomi- og ressourcestyringsmodel og idriftsættelsen af denne samt et komplekst og udfordrende it-fusionsprojekt, hvor særligt den store erfaring med projektledelse, kommunikation og situationsledelse var afgørende for projektets succes. Vi har sat stor pris på den uformelle og direkte rådgivning vi fik i alle dele af projektforløbene. Særligt deres evne til at kommunikere med og involvere alle projektdeltagere og parter i organisationen har givet et solidt resultat.”

Løsninger inden for digitalisering

Vi har også bidraget med it-projektledelse og it-leverandørstyring under etableringen af den fælles it-platform. Forløbet faldt i to faser, hvor fase 1 var en transition, der gik ud på at flytte SFI’s it-platform over på KORA’s it-platform. Fase 2 var en transformation dvs. etablering af en fælles it-platform herunder nye fælles applikationer og brugeradministration.

Vi havde rollen som it-projektleder og rådgiver for it-chefen. Opgaven omfattede alle dele af forløbet. Fra fusionsafklaring hos Kammeradvokaten, leverandør- og kontraktstyring, rådgivning angående it-revision frem til idriftsættelse og overlevering af styringsværktøj.

Kundens udbytte

I kraft af erfaren projekt- og situationsledelse og i tæt samarbejde med en beslutningsdygtig ledelse har vi været med til at sikre, at it-fusionen forløb til direktionens tilfredsstillelse. I fase 1 betød det, at alle medarbejdere under transistionen kunne arbejde videre uden væsentlige gener. I fase 2 blev VIVE’s nye it-platform implementeret uden væsentlige gener for produktionen og med væsentlige forbedringer til gavn for brugerne. Der blev skabt en fælles brugeroplevelse og projektet overgik til stabil it-drift med økonomi i fokus.

Martin V Olsen, ERP-konsulent hos Globeteam
Martin V. Olsen
Globeteam Principal

Vil du høre mere? 

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med udvikling og implementering af økonomi- og ressourcestyringsmodeller? 

E-mail: mvo@globeteam.com

Mobil: +45 3071 4411

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler